Legen er grundlæggende og fundamental for børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse. Derfor er det vigtigt for os i Ravnsborg at facilitere læringsmiljøer, som understøtter deres muligheder for at fordybe sig i legen.
Kompetencerne til at lege er ikke givet på forhånd, men noget, der kan trænes og udvikles. Derfor er det vores ansvar at understøtte denne udvikling, og som redskab arbejder vi med legemanuskripter. Legemanuskripter er en systematisk måde at arbejde med børnenes leg på og giver børnene en forståelse af, hvordan roller, scene, fortælling og remedier alle bidrager til fælles fordybelse.
Derudover bidrager legen til arbejdet med værdier som bl.a. tolerance, tålmodighed og inddragelse af hinandens perspektiver og oplevelser af virkeligheden.