Et vigtigt redskab i vores arbejde med at understøtte børnenes selvtillid er tålmodighed og rummelighed i forhold til børnenes tempo. Vi skal give plads til, at børnene selv får tid til at løse deres små udfordringer, som f.eks. at tage sko på eller tage maden op på tallerkenen.
Vi har ikke travlt og skal ikke nå noget. Det gælder i alle situationer, hvor børnene skal have lov til at gøre så meget som muligt selv.