Vi prioriterer udelivet og naturen højt. Vi investerer løbende i vores uderum for at gøre det grønt, inspirerende og spændende for børnene. Vi planter træer og har investeret i et drivhus, hvor børnene er med til at dyrke og høste forskellige grøntsager og krydderurter. Derudover har vi en hønsegård, hvor børnene er med til at hente æg m.m.
Vi bruger meget tid på vores legeplads og giver børnene så gode muligheder som muligt for at komme ud, hvor der er højt til loftet. Vi har også en bålplads, hvor vi laver mad sammen med børnene, som inddrages i forberedelserne.
Derudover har vi ladcykler, som hyppigt bliver brugt til små eventyr i lokalområdet. Vi har også en bus, som vi deler med de institutioner, der ligger i vores område, og som bruges til lidt længere ture.